tirsdag den 10. juni 2008

Den ny kapitalismes kultur

Jeg synes det har været spændende at blive gelejdet rundt i den nye teknologiske legeplads som vi er blevet præsenteret for.
Også langt hen af vejen nødvendigt for, at vi kan tale med om de forskellige muligheder på nettet.

Flere af tingene er gode værktøjer og vil blive brugt. Andre vil gå over i glemslen.

Når det er sagt er det på sin plads med nogle kritiske indspark overfor alle disse muligheder. Der er jo i høj grad tale om overkill i teknologisk forstand.
Vi står over for en teknologi, hvor mængden af informationer er så overvældende at vi ikke magter at sætte spørgsmålstegn ved dets lødighed.

Den overflod af informationer, der skabes af den moderne teknologi i bred forstand, truer med at gøre modtagerne passive.
Vi bliver bestyrere af en masse brugervenlige teknologier, men er kun aktive i forhold til at betjene disse muligheder. Altså ikke direkte kreative. I hvert fald kun inden for rammerne.
Tingen bliver målet i sig selv.

Jo større mængde information jo større centralisering og dermed fremmedgørelse af borgeren/brugeren. Hvilket i sidste ende kan føre til et demokrati-underskud.

Bibliotekerne skal selvfølgelig ikke stå uden for denne kultur. Men vi skal være opmærksomme på den fare for ensretning der er lagt ind i mange af de teknologiske tiltag.
I vores iver efter at være tilpasningsparate, og sætte os ind i en del ret ligegyldige fiduser, glemmer vi måske det væsentlige.
Man fristes næsten til at gå Marx (Karl) i bedene og kalde Nettet for den ny opium for folket.

Her tænker jeg naturligvis ikke på downloadning af f.ex. musik, som jo er en glimrende teknologisk landvinding.


Læs selv videre i : Richard Sennett: Den ny kapitalismes kultur. Udgivet på Forlaget Hovedland.

mandag den 9. juni 2008

YouTube - The Band - King Harvest 1970 - Long Black Veil 1970

YouTube - The Band - King Harvest 1970 - Long Black Veil 1970

the band

Her arbejder blogholder på at overføre en dårlig video fra You Tube med The Band. Om det vil lykkes inden deadline er spørgsmålet.