Jeg synes det har været spændende at blive gelejdet rundt i den nye teknologiske legeplads som vi er blevet præsenteret for.
Også langt hen af vejen nødvendigt for, at vi kan tale med om de forskellige muligheder på nettet.
Flere af tingene er gode værktøjer og vil blive brugt. Andre vil gå over i glemslen.
Når det er sagt er det på sin plads med nogle kritiske indspark overfor alle disse muligheder. Der er jo i høj grad tale om overkill i teknologisk forstand.
Vi står over for en teknologi, hvor mængden af informationer er så overvældende at vi ikke magter at sætte spørgsmålstegn ved dets lødighed.
Den overflod af informationer, der skabes af den moderne teknologi i bred forstand, truer med at gøre modtagerne passive.
Vi bliver bestyrere af en masse brugervenlige teknologier, men er kun aktive i forhold til at betjene disse muligheder. Altså ikke direkte kreative. I hvert fald kun inden for rammerne.
Tingen bliver målet i sig selv.
Jo større mængde information jo større centralisering og dermed fremmedgørelse af borgeren/brugeren. Hvilket i sidste ende kan føre til et demokrati-underskud.
Bibliotekerne skal selvfølgelig ikke stå uden for denne kultur. Men vi skal være opmærksomme på den fare for ensretning der er lagt ind i mange af de teknologiske tiltag.
I vores iver efter at være tilpasningsparate, og sætte os ind i en del ret ligegyldige fiduser, glemmer vi måske det væsentlige.
Man fristes næsten til at gå Marx (Karl) i bedene og kalde Nettet for den ny opium for folket.
Her tænker jeg naturligvis ikke på downloadning af f.ex. musik, som jo er en glimrende teknologisk landvinding.
Læs selv videre i : Richard Sennett: Den ny kapitalismes kultur. Udgivet på Forlaget Hovedland.
tirsdag den 10. juni 2008
mandag den 9. juni 2008
the band
Her arbejder blogholder på at overføre en dårlig video fra You Tube med The Band. Om det vil lykkes inden deadline er spørgsmålet.
mandag den 19. maj 2008
pod er godt
Så er MP3-afspilleren i hus. Gott sei dank. Så vidt så godt.
Men den skal jo også bruges.
Har proppet noget Stones og noget Social Club og noget afghansk folkemusik ned i den og proppet ørene fulde og begivet mig ned i byen med en arrogant mine af selvtilstrækkelighed.
Ganske rart.
I den seneste tid er jeg gået glip af P1 satiriske fredagsprogram kl.9.50, Selvsving. Jeg vil også prøve at lukke det løs i øregangen. Dejlig satire over ugen der gak.

søndag den 27. april 2008
onsdag den 23. april 2008
flickr/22-23 april.
Har lagt mine 2 portrætter ind på Flickr og de kan køre som et billedshow. Arbejder videre med det i morgen.
søndag den 13. april 2008
wikipedia
Idag har jeg oprettet mig som skribent på Wikipedia. Skrev en lille proformaartikel om min søn Johannes. Som jeg straks redigerede til sletning.
Samme Johannes har erfaret redaktionens effektivitet, idet han i bedste 70'er stil skrev at USA er et lorteland. Efter ganske kort tid blev indlægget censureret bort. Det var bare en prøve...
Samme Johannes har erfaret redaktionens effektivitet, idet han i bedste 70'er stil skrev at USA er et lorteland. Efter ganske kort tid blev indlægget censureret bort. Det var bare en prøve...
Abonner på:
Opslag (Atom)