tirsdag den 10. juni 2008

Den ny kapitalismes kultur

Jeg synes det har været spændende at blive gelejdet rundt i den nye teknologiske legeplads som vi er blevet præsenteret for.
Også langt hen af vejen nødvendigt for, at vi kan tale med om de forskellige muligheder på nettet.

Flere af tingene er gode værktøjer og vil blive brugt. Andre vil gå over i glemslen.

Når det er sagt er det på sin plads med nogle kritiske indspark overfor alle disse muligheder. Der er jo i høj grad tale om overkill i teknologisk forstand.
Vi står over for en teknologi, hvor mængden af informationer er så overvældende at vi ikke magter at sætte spørgsmålstegn ved dets lødighed.

Den overflod af informationer, der skabes af den moderne teknologi i bred forstand, truer med at gøre modtagerne passive.
Vi bliver bestyrere af en masse brugervenlige teknologier, men er kun aktive i forhold til at betjene disse muligheder. Altså ikke direkte kreative. I hvert fald kun inden for rammerne.
Tingen bliver målet i sig selv.

Jo større mængde information jo større centralisering og dermed fremmedgørelse af borgeren/brugeren. Hvilket i sidste ende kan føre til et demokrati-underskud.

Bibliotekerne skal selvfølgelig ikke stå uden for denne kultur. Men vi skal være opmærksomme på den fare for ensretning der er lagt ind i mange af de teknologiske tiltag.
I vores iver efter at være tilpasningsparate, og sætte os ind i en del ret ligegyldige fiduser, glemmer vi måske det væsentlige.
Man fristes næsten til at gå Marx (Karl) i bedene og kalde Nettet for den ny opium for folket.

Her tænker jeg naturligvis ikke på downloadning af f.ex. musik, som jo er en glimrende teknologisk landvinding.


Læs selv videre i : Richard Sennett: Den ny kapitalismes kultur. Udgivet på Forlaget Hovedland.

mandag den 9. juni 2008

YouTube - The Band - King Harvest 1970 - Long Black Veil 1970

YouTube - The Band - King Harvest 1970 - Long Black Veil 1970

the band

Her arbejder blogholder på at overføre en dårlig video fra You Tube med The Band. Om det vil lykkes inden deadline er spørgsmålet.

mandag den 19. maj 2008

pod er godt

Så er MP3-afspilleren i hus. Gott sei dank. Så vidt så godt.
Men den skal jo også bruges.
Har proppet noget Stones og noget Social Club og noget afghansk folkemusik ned i den og proppet ørene fulde og begivet mig ned i byen med en arrogant mine af selvtilstrækkelighed.
Ganske rart.

I den seneste tid er jeg gået glip af P1 satiriske fredagsprogram kl.9.50, Selvsving. Jeg vil også prøve at lukke det løs i øregangen. Dejlig satire over ugen der gak.

onsdag den 23. april 2008

flickr/22-23 april.

Har lagt mine 2 portrætter ind på Flickr og de kan køre som et billedshow. Arbejder videre med det i morgen.

søndag den 13. april 2008

wikipedia

Idag har jeg oprettet mig som skribent på Wikipedia. Skrev en lille proformaartikel om min søn Johannes. Som jeg straks redigerede til sletning.
Samme Johannes har erfaret redaktionens effektivitet, idet han i bedste 70'er stil skrev at USA er et lorteland. Efter ganske kort tid blev indlægget censureret bort. Det var bare en prøve...

tirsdag den 1. april 2008

status 1.april

Jeg er på facebook, dog stadig uden face. Har delt dokument med bl.a. Jessica. Har oprettet et minibibliotek.

torsdag den 27. marts 2008

....stadig med på 23 ting

Hvis der sidder en lille djævel og kontrollerer om vi nu også alle arbejder seriøst med de 23 ting, så vi kan gøre os fortjent til præmien, som efter sigende er endnu en ting at sætte sig ind i (sikkert ikke en bil), så bare rolig.

Jeg er med. Dermed ikke være sagt at jeg vil være i stand til at gøre brug af alle de finesser, som de nørder der bruger den udstrakte dag til at opfinde uundværlige ticks & tacks for at gøre vores hverdag let og gennemskuelig.

...torsdag d.27.marts 2008


mandag den 11. februar 2008

logbog i sammendrag

Kære Dagbog

Og hvordan går det så lige......
G-mail havde jeg i forvejen. Og det kan ikke overvurderes hvordan e-mailen har revolutioneret kommunikationen lokalt og globalt.

IGoogle. Så kan du se hvad klokken er, smidt lige op i fjæset og mange andre unyttige og tidsrøvende ting. Nej, nu ikke så negativ.
Bloggen er oprettet og sidder netop og hugger i den.

Chat er noget pjat på denne kanal. Så længe den ikke er konvertibel med MSN.

Will you still feet me.... Om ikke andre er jeg sikker på at RSS gerne vil,, så længe der er strøm på drengen...

Roger over....

lørdag den 19. januar 2008

Anne Sofies hoved på blokken

Kære eventuelle læser af dette indlæg.

Har tænkt lidt over hvad formålet med denne blog er.
Umiddelbart vil jeg mene at den først og fremmest tjener sit formål ved at være afvæbnende overfor ældre biblioteksarbejderes angst for nye medier. Det er i hvert fald det jeg i første omgang vil bruge den til. At lære....

I næste ombæring, når vi er mere fortrolige med bloggeriet, kunne det tænkes at vi tog spændende og fagrelevante emner op.

Sådan set meget rart med et sted hvor man ophæver det talte sprogs blokeringer og måske misforståelser.

Emner er der jo nok af.

F.ex. kunne vi med hinanden diskutere den aktuelle biblioteksfejde. Har vi en fælles holdning til hvorhen biblioteket skal bevæge sig.

Hvis der stadig er læsere tilbage på min blog, vil jeg slutte her med hovedet på bloggen, i den forvisning at det er bedre end med hovedet under armen.

I spændt afventen om det rent teknisk fungerer...